5 måder at omlægge din have for små penge

Køb belægningssten over internettet og spar penge

Det kan til tider føles som om, at der ikke kan gøres særlig meget ved en kedelig have, og da slet ikke hvis det er få penge at bruge af. Men med de rigtige råd kan alt ske! Her kommer nogle tips til nogle meget overkommelige måder, hvorved du kan omdanne din lille have til et afslappende udendørs frirum – også på et stramt budget.

Planlæg – først og fremmest

Sæt dig for at dette skal ske – og før din havedrøm ud i livet. Se om du kan beholde og genbruge planter og ting, du allerede har. Tegn eller skitsér det, du har i tankerne, så du kan få et overblik og gøre det rigtigt første gang. Mål haven, så du ved, at dine idéer passer med de rigtige dimensioner i haven. Så sparer du penge og energi på ikke at skulle gøre tingene om igen. Brug så meget som du kan tillade dig på at købe de bedste materialer, da de holder længere og på sigt vil spare dig penge.

Få venner og familie til at hjælpe

Arrangér en havefest. Tilbyd dine venner og familie lidt grillmad og noget at drikke som tak for at hjælpe dig med at rydde haven, bygge hegnet, lægge terrassen, grave bedet og plante planterne. Mal dit nuværende hegn frem for at købe et spritnyt. Køb belægningssten på nettet. Det er billigere og bliver leveret til døren. Du kan også genbruge belægningssten i stedet – nogle gange kan du finde dem gratis på genbrugspladsen eller hos naboen.

Udforsk mulighederne

Kig hos forskellige forhandlere. Omkostningerne til natursten kan variere enormt meget. Hvis du ikke er for kræsen, kan du få kvalitetssten til små penge. Overvej også at bruge keramiske fliser i stedet for natursten, men sørg for, at de er glidsikre. Besøg genbrugspladsen i dit lokalområde for at finde sjove beholdere i stedet for at købe traditionelle potter.

Gro planter fra frø

I stedet for at købe dyre planter fra plantehandleren, kan du i stedet spare penge ved at købe frø og så disse, bytte planter med venner og naboer, eller spørge om du må få stiklinger fra deres have. Lav din egen kompost og brug den til at nære dine planter med i stedet for at købe dyrt kommercielt plantejord.

Vær strategisk med dine indkøb – pærer er for eksempel meget billigere om efteråret. Lad være med at blive afskrækket af, at din have mest består af jord det første år eller to. Vær tålmodig og mind dig selv om at planterne vil vokse og nå den højde og volumen, du ønskede og planlagde fra starten.

Det kan faktisk være rigtig spændende at følge med i, hvordan haven og planterne udvikler sig fra jord til ynde. Så læn dig tilbage og nyd denne udvikling.