Håndværkerfradrag 2013

Håndværkerfradrag 2013

Hvor meget betyder regeringens nye håndværkerfradrag for dig?

Med genindførelsen af håndværkerfradraget, i en form der ligner den vi kendte tilbage fra 2012, kan der være mange penge at spare i forbindelse med mange forskellige byggeprojekter for private.
Hvis du får foretaget et stykke arbejde inden for enten et håndværkerfag eller et servicefag, så vil det nu igen være muligt at trække nogle af lønomkostningerne fra. I forbindelse med mange byggeprojekter, og i endnu højere grad i forbindelse med servicefag, er det ofte lønomkostningerne, der vægter tungt. Derfor vil der med regeringens nye tiltag, være rigtig mange penge at hente.

Fra hvornår gælder håndværkerfradraget

Regeringen har bebudet at du kan få gavn af det nye håndværkerfradrag i 2013 og 2014, og der er i nogle tilfælde tale om ganske betragtelige beløb, du kan spare i forhold til priserne som var på tale inden. Derfor kan det godt svare sig at gå i gang med at planlægge dine næste byggeprojekter, da fradraget med stor sandsynlighed vil øge efterspørgslen i håndværkerfaget.

Håndværkerfradaget dækker ikke kun byggeprojekter

På samme måde som ved fradraget der galt sidste år, så gælder det ikke kun indenfor håndværkerfagene. Dette betyder f.eks., at du i en travl hverdag også kan en hjælpende hånd med rengøringen i hjemmet eller få en til at slå græsset, lige så snart det rigtigt begynder at vokse igen.

Eksempler på hvad du kan spare med håndværkerfradraget 2013

  • Dit hus trænger til bedre isolering, og du har derfor planer om at få foretaget en hulmursisolering. Før ville hulmursisoleringe have kostet dig omkring 30.000 kroner. Ved hulmursisolering omkring ⅔ del af prisen, og du kan med det nye fradrag derfor nu få en besparrelse på omkring 7.000 kroner
  • Du vil gerne have hjælp til rengøringen hver anden fredag. Det er så dejligt at komme hjem til et rent hjem lige op til weekenden. Før ville det koste dig cirka 6750 kroner pr år, men du kan slippe med cirka 2.200 kroner.
  • Du bor i et ældre hus, som du længe gerne vil renovere. En sandblæsning af hele huset havde tidligere kostet 10.000 kroner, men med fradraget kan du nøjes med at betale cirka 7.500 kroner.

Sådan får du håndværkerfradraget

Bestil et stykke arbejde som er godkendt til håndværkerfradraget. Det kunne f.eks. være isolering, facaderenovering og udskiftning af køkken. Bestil derefter arbejdet hos en virksomhed som er momsregistreret i Danmark.
Hvis du gerne vil have fradrag i forhold til rengøring eller børnepasning, så behøver det ikke være en virksomhed, men kan også være private personer. I dette tilfælde skal du bare sørge for at få en serviceerklæring fra personen.
Andet punkt er at du betaler for ydelsen. Her skal du sørge for at betale elektronisk, enten med dankort eller via netbank, så du senere kan dokumentere dit køb af ydelsen.
Tredje og ganske væsentlige punkt er, at du skal huske at indberette dine udgifter til håndværkere og servicepersoner til Skat. Dette gøres inde på skat.dk, hvor du skal taste hver enkelt ydelse ind hver for sig. hvilket betyder at du ikke må slå rengøringsudgifter og udgifterne til malerarbejdet sammen. Derefter bliver lønnen, som du har givet for arbejdet, ganske enkelte trukket fra det beløb du skal tale i skat.
Som en sidste lille vigtig note, skal du huske at gemme dokumentationen for det arbejde, du har fået fuldført. Skat kræver ikke, at du sender dokumentation ind som standard, men du skal kunne fremvise faktura, hvis de spørger efter det.

Hvorfor er håndværkerfradraget en god ide for dig og for samfundet

Det kan være dyrt at investere i professionelle håndværkere, og af den grund vælger mange at kaste sig ud som gør-det-selv-mand eller kvinde. Det er langt fra den bedste løsning i mange tilfælde. Hvad enten du fokuserer på det endelige resultat eller på det økonomiske aspekt. Mange tror, at der er mange penge at spare, hvis de selv udfører det praktiske arbejde, men det vil med garanti også tage længere tid for dig at udføre en opgave end hvis du hyrer professionelle håndværkere. Denne tid kunne du have brugt på at tjene penge på noget du har bedre forstand på. Samtidig er risikoen for fejl større, når du gør det selv. Og sidste men ikke mindst – du har ikke nogen at klage til, når du er utilfreds med resultatet – du kan kun bebrejde dig selv. Dette gælder forresten også, hvis du får det gjort “orange”.
Håndværkerfradraget gør det lettere for dig at finde de penge, der er nødvendige for at slippe for at gøre det selv eller benytte sort arbejde, som du ikke får papirer på. Med et fradrag på helt op til 15.000 kroner per person, kan du fra nu af lettere slippe for at lege gør det selv mand/kvinde.

Grunden til at håndværkerfradraget er kommet tilbage, er selvfølgelig ikke udelukkende for din skyld. Det har potentiale til at gøre meget godt i samfundet. Flere håndværkere end forventet går rundt uden at have et fast arbejdet, da vi er inde i en periode hvor nybyggeriet er historisk lavt. Beskæftigelsen i sektoren kan derfor holdes i gang, ved at personer som du, ser det økonomisk fornuftige i at få sat gang i nogle af de renoveringsaktiviteter der er i boligen. At fradraget er kommet tilbage på bordet, virker derfor på rigtig mange måder som en win/win situation, fordi du får økonomi til at forbedre din bolig, uden at skulle snyde, og samfundet får gjort has på noget af den ledighed, der er indenfor håndværkerfaget og visse dele af servicebranchen.

Hvordan påvirker det nye fradrag dig? Kom gerne med dine tanker i forhold til det nye håndværkerfradrag, og hvad du nu overvejer du skal have sat i stand?

Comments

  • Iflg. skat så er håndværkerfradraget IKKE genindført ved lov 2013-2014
    Kommentar udbedes
    M.V.H.
    Inger Skaarup

    • Hej Inger,
      håndværkerfradraget endte med at blive vedtaget – vi havde åbenbart lidt insider-viden :-)

  • Jeg forstår ikke at fradraget ikke laves således at det gælder pr ejendom eller ejerbolig, og ikke pr person.
    Jeg er alene ejer af et gammel hus 56 år. Huset er et byhus der hele tiden trænger til renovering af håndværkere,med kendskab til vedligehold af gamle huse.
    Da jeg hverken har en samlever eller hjemmeboende større børn kan jeg kun trække 15000kr fra hvilket ikke forslår til noget som helst. Skaffede jeg mig en samlever med 3 voksne børn f.eks ville der pludselig være 75000kr til en håndværker.
    Det er da en mulighed man måske skulle overveje at gøre “proforma”for et års tid.
    Har politikerne slet ikke tænkt over det? Jeg har kun en indtægt, men må nøjes med 15000kr i fradrag. Håndværkerens timeløn fordobles jo ikke fordi du bor 2 i huset. men du for dobbelt fradrag

    • Hej Bodil,
      det kan du have ret i. Men det kan trods alt være svært at få skruet en lov sammen så den ikke rammer nogen bare en smule skævt. Hvis man havde lavet det pr hus var der til gengæld også folk med mange penge og 3-4 huse som ville tjene ekstra på det. I mange tilfælde vil en boligs størrelse og vedligeholdelses behov stige proportionalt med antallet af beboere – det har nok været politikernes tanke at man nemmest kunne gøre det på den måde.
      Se håndværkerfradraget som et ekstra lille incitament til at benytte håndværkere – som det sidste lille skub – ikke noget der pludselig jager folk op af lænestolen og finder på nye ting som skal laves.