Privat- og firmabil i én

privat-og-firmabil-i-en

Selvom din bil både bliver brugt i privat- og erhvervsregi, behøver du ikke at blive beskattet af fri bil. Med splitleasing kan du splitte dine omkostninger mellem din private kørsel og din erhvervsmæssige kørsel. Nedenfor kan du læse mere om fordelene ved splitleasing.

Derfor bør du splitlease din firmabil

Splitleasing er både en fordel for dig og din arbejdsgiver, da du kan køre privat i din bil, uden at du bliver beskattet af det. Din arbejdsgiver skal derudover ikke dække dine omkostninger for din private kørsel. Er du selvstændig, sparer dit firma omkostningerne til din private kørsel, og dermed er det en endnu gunstigere løsning.

Ved splitleasing opdeles din kontrakt i to. Dette betyder, at hvis du fx kører 30 % privatkørsel og 70 % erhvervskørsel, vil din kontrakt afspejle dette. De 70 % faktureres til firmaet, mens de resterende 30 % faktureres privat til dig. Splitleasing kan som udgangspunkt først betale sig, når du kører mere end 60 % erhvervsmæssig kørsel.

Hos Nellemann Leasing sørger de for alt det administrative i forbindelse med din splitleasing. Dette gælder alt fra udlevering af benzinkort til opdeling af fakturer på fx service, reparationer m.v. Herefter sørger de for, at det bliver fordelt procentvis korrekt mellem privat og erhverv. Det eneste du skal gøre er at registrere din kørsel.

Køreregnskab til SKAT

Når du kører splitleasing, er der et krav fra SKAT om registrering af kørsel i en kørebog. I bilen bliver der installeret en GPS, hvor du let kan logge din kilometerfordeling i en online kørebog.

Ønsker du at læse mere om kravene fra SKAT, kan du læse en række svar fra SKAT på spørgsmål vedr. splitleasing.

Splitleasing på gule plader

Kan du undvære bagsæderne i din bil, er splitleasing af bil på gule plader bestemt relevant at overveje. Når du leaser din bil på gule plader, opnår du en lavere leasingydelse samt et lavere beskatningsgrundlag. Gulpladebiler kan derudover splitleases på samme vilkår som biler på hvide plader, hvor du kan opdele din kontrakt i to.

Her kan du læse mere om leasing på gule plader.